Hjemmearbejde er for alvor blevet en realitet under Corona-krisen. Mange har skullet vænne sig til en ny hverdag med arbejde hjemme fra køkkenbordet i stedet for på kontoret – og for nogle har det været en velsignelse, imens det for andre har været hårdt. Der er både fordele og ulemper ved hjemmearbejde, og det er lige netop det, vi tager et kig på i dag.

Fordele ved hjemmearbejde

En hjemmearbejdsplads kan give større frihed og mere fleksibilitet i forhold til arbejdsopgaverne – og arbejdsglæden og motivationen stiger som bekendt, når man får større indflydelse. Der er flere fordele ved hjemmearbejde:

  • Du kan tilrettelægge din arbejdstid efter dine behov, og det giver mulighed for at få arbejde, fritid og familieliv til at passe bedre sammen.
  • Du sparer tid og penge på transport til og fra arbejde, som du i stedet kan bruge på bedre ting, f.eks. en næringsrig morgenmad inden arbejdet starter kl. 8.
  • Du kan få mere ro og fred og undgå forstyrrelser fra kolleger, medmindre du selvfølgelig har børn hjemme.
  • Med frivilligt hjemmearbejde får du en følelse af medindflydelse, og det har stor positiv betydning for din mentale og fysiske sundhed.

Hjemmearbejde kan altså vise sig at give gladere medarbejdere og styrke produktiviteten, men det kræver de rette vilkår, bl.a. at man har samme adgang derhjemme, som man har fysisk på kontoret. Det er derfor vigtigt, at man får hjælp af et dygtigt IT-firma til at sørge for at hjemmearbejdet glider som det skal. Vi anbefaler her IntraHost, som bl.a. kan hjælpe med hosted desktop til alle medarbejdere.

Ulemper ved hjemmearbejde

Der er dog også nogle ulemper – eller faldgruber – ved at arbejde hjemmefra:

  • Det kan være svært rent faktisk at holde fri, når arbejdet hele tiden venter ved computeren derhjemme.
  • Det kræver planlægning og selvdisciplin at arbejde hjemmefra, og ellers kan man hurtigt komme til at arbejde for meget – eller for lidt.
  • Det kan være svært at finde arbejdsro, hvis man f.eks. har børn hjemme.
  • Det kan svække det sociale netværk med kolleger og chefer.
  • Du kan gå glip af vigtige informationer, videndeling og sparring – og det kræver derfor at hele virksomheden tilpasser sig de hjemmearbejdende.
  • En hjemmearbejdsplads kræver plads i hjemmet. Det nytter ikke noget at sidde ved køkkenbordet.
  • Der er altid en risiko for ringere indretning derhjemme, og der er derfor større risiko for smerter i muskler og led.

Man skal altså lære at arbejde på helt nye måder, når man arbejder hjemmefra – og det kan enten briste eller bære. Man kan dog lære sig selv at blive god til at arbejde hjemmefra, hvis blot man kender sig selv godt nok og f.eks. sørger for at rette sig efter en fast arbejdstid og laver realistiske to-do-lister – og husker at lægge arbejdet fra sig, når man har fri.